Gravid yoga er en vidunderlig måde at komme tættere på sig selv og sin baby under graviditeten. Men det er også en mulighed for at møde nye bekendtskaber, som er samme sted i livet. Vi arbejder nærværende og fokuseret med din krop for at bevare og udvikle både styrke og smidighed.
Det kræver ingen forudsætninger for at begynde. Over halvdelen af dem som starter til gravid yoga, har aldrig dyrket yoga før. Jeg tager nænsomt hensyn til komplikationer og særlige behov, så du kan føle dig tryg hele vejen igennem.
Med gravid yoga kan graviditetsgener forebygges eller holdes nede, hvis de allerede er opstået f.eks. i form af bækkensmerter eller væskeophobninger.
Marts - Juni
(Der er løbende optag)
Tidspunkt:
Mandage kl. 20:15 - 21:30
Mødegange:
D. 11.03.2024
D. 18.03.2024
D.08.04.2024
D. 15.04.2024
D. 22.04.2024
D. 29.04.2024
D. 06.05.2024
D. 13.05.2024
D. 27.05.2024
D. 03.06.2024
Adresse:
Bevægelsessalen
Strandgade 39, st. tv
4800 Nykøbing F
Pris:
550kr. / 10 mødegange
Som udgangspunkt må kroppen det den kan. Så det handler mere om at lytte til sin krop og mærke efter hvad der føles godt. Når bindevævet giver sig, så mærker man en spænding. Denne spænding kan føles ubehagelig og svær at være med, men den er ikke nødvendigvis forkert eller farlig. Det kan være rigtig godt og sundt for kroppens bindevæv at blive stimuleret, sådan at det igen kan blive fleksibelt, men kun DU kender din krop og ved hvad den vil være med til.
Derudover er der naturligvis nogle bestemte yoga stillinger, som man generelt fraråder gravide.
Dette er:
- Yoga øvelser direkte på maven
- Dybe twist
- Avancerede balance øvelser
Yoga er rigtig godt, når du er gravid. Det styrker og smidiggør kroppen og på den måde forbereder kroppen til fødslen, Gravid yoga forebygger og i nogle tilfælde behandler graviditetsgener såsom; bækken smerter, iskias smerter, væskeophobninger og generelle spændinger i kroppen.
Som udgangspunkt må du træne det din krop kan og vil være med til. Det handler rigtig meget om at lytte til kroppen og mærke efter hvad der føles godt. Det kan sagtens føles godt at træne musklerne eller afspænde bindevævet på trods af at det ikke altid føles direkte behageligt. Men får du jag ind i bæknet eller andre steder i kroppen, som fremkalder en direkte smerte, så er det tegn på at du skal holde igen.